lbanke skrev:Du skriver at du har gennemregnet samtlige resultater fra i år. Jeg har ikke set de beregninger eller lavet dem selv, men vil da gerne se dem. Der er for øvrigt en fejl i din beregning fra Nakskov, som du har med i dit oplæg. I tabellen står at HDR/DSR holdet ville blive nr. 4, hvis dit forslag til handicapfaktorer blev brugt, men det rigtige er nr. 6.

lbanke skrev:Mit bud er, at når det er helt fladt vand ”damevand” vil et godt damehold stadig kunne ro en medalje, men næppe en sejr, hjem, hvis man ror op til sit bedste. I blæsevejr vil man ikke få damehold at se på præmiepodiet i fremtiden, hvis dit forslag skulle blive en realitet. Og som sagt, så selv i Randers sidste år, hvor vi roede over evne, alt fungerede; 3 modne roere som alle er stærke i forhold til alder, optimal udnyttelse af holdets ressourcer (dvs den stærkeste ror mest, den svageste mindst – hvilket typisk giver os ca. 25 s. i forhold til lige lange skift), god båd, godt vand, god form, god samroning, gode skifter, gode vendinger, optimalt ”rutevalg”og kun 12 s. fra vinderen af damernes klasse, ville ikke kunne få en sejr. Hvad skal der så til?

lbanke skrev:Du forklarer grunden til at de stærke KVIK damer blev slået af de bedste 3-4 herrehold med, at de ikke roede i den hurtigste båd. Selvfølgelig betyder båden noget, måske 2 min på en 25 km, men den kan ikke forklare 6 min som var forskellen mellem damernes handicaptid og mændenes vindertid i de to løb jeg henviser til (Tissø 2005 og Nakskov 2003).

lbanke skrev:Hvor kommer den fornemmelse at damerne har for godt handicap fra? Jeg ser ikke noget i tidligere resultater der kunne indikere dette, nærmere tværtimod, hvis vi ser på 25 km resultaterne.

lbanke skrev:Jeg synes der er noget bekræftelsesskævhed i dine begrundelser for at damer skal have dårligere handicap end i dag. F.eks. vælger du at tage udgangspunkt i forskellen i 6000 m ergometerrekord, hvor forskellen er 0,89. På 1000 m er den 0,83, på 2000 m 0,87, på 10 km 0,88, på 1 time 0,89, på 21 km 0,841. Men du vælger altså at 6000 m, hvor forskellen er mindst, er den mest relevante. Det synes jeg ikke er givet. Vi ror jo ikke 6000 m i træk. Hvis man skifter hvert 5.-8. min så ror man et sted mellem 1000 og 2000 m, skifter plads, og skal så have båden op i fart igen. Så man ror altså typisk 10-16 min med en meget kort pause halvvejs med efterfølgende acceleration. Og det er vel netop i accelerationen, der er størst forskel mellem mænd og kvinder. I løbet af en 10 km skal båden accelereres 7-12 gange afhængig af skiftelængden. Jeg synes ikke at det kan sammenlignes bedst med en 6000 m, snarere gentagne intervaller på mellem 1000 og 2000 m.

Ligeledes henviser du til at forskellen mellem verdensrekorden i 1x, tung, mellem mænd og kvinder er 0,92. I 1x, let er den 0,909, i 4x 0,885 og i 8+ 0,899. Igen vælger du der hvor forskellen er mindst. Mener ikke der er bedre argumentation for at vælge den tunge end den lette 1x.

lbanke skrev:Spørgsmålet er også hvordan det kan omsættes til inrigger. Der er nogle væsentlige begrænsninger: Teknik betyder meget mere end råstyrke i outrigger i forhold til inrigger, altså må man forvente mindre forskel mellem mænd og kvinder end i inrigger, som pga den højere vægt kræver mere at flytte. Verdensrekorder må være sat i helt stille vand og kan derfor ikke sammenlignes med de forhold langdistancekaproere bliver budt.

lbanke skrev:Jeg tror generelt der er enighed om, at i stille vand har damerne en fordel i dag, mens det er mændene der har det i blæsevejr. Derfor er der ikke noget mærkeligt i, at man i stille vejr ser handicaptider som er hurtigere end der reelt kan roes. Hvis man vælger at sætte handicapfaktorerne efter at det altid er godt vejr, så bliver de ikke retfærdige.

lbanke skrev:I dit udspil bliver handicapfaktorerne for kvinder lidt oppe i året nedsat med over 6%. Det er en meget stor ændring. Hvis der skal foretages så stor en ændring kræves solid argumentation. Det er der ikke.
Jeg er ikke i stand til at lave et konkret forslag til nye handicapfaktorer, men ud fra det jeg hidtil har læst, vil jeg mene at en ændring 2-3% til fordel for de unge i forhold til de ældre vil være rimeligt, mens den nuværende forskel mellem mænd og kvinder skal bibeholdes.